Graviditet

Er du gravid?

Hvis du mener, at du er gravid kan du omkring dit forventede menstruationstidspunkt få taget en graviditetstest hjemme, på Apoteket eller i vores klinik. Urinprøven kan du lave hos os eller tage med hjemmefra. Prøven tager 5 min. og du kan få besked med det samme. Graviditeten udregnes fra din sidste menstruations første dag. Den første uge efter sidste menstruation kaldes uge 0. Du har termin i uge 40. Hvis du er gravid, kan du bestille en tid til undersøgelse og udfyldelse af papirer hos os. Det tager normalt ½ time og du bør derfor sige til sekretæren hvad det drejer sig om når du bestiller tiden. Det bør foregå i din uge 8-10. Du skal dér have taget blodtype og blodprøver samt en prøve til ”dobbelttesten”, hvor blodprøve og senere ultralydsscanning er de to kriterier, der kan sige noget om risikoen for Downs syndrom. Måske skal du have en underlivsundersøgelse, hvis du f. eks. er usikker på hvor langt du er henne. Du får også udleveret materiale om graviditet og fødsel hos os, og vi snakker bl.a. om arbejdsmiljø, kost, fysisk aktivitet, tobak og alkohol og evt. medicin.

Undersøgelser:

Hos lægen:

Under graviditeten skal du til forebyggende undersøgelse hos os i alt 4 gange:
Første undersøgelse er som beskrevet over.
Anden undersøgelse er i uge 25. Det er til samtale, blodtryk og undersøgelse af urinen for infektion og svangerskabsforgiftning. Her skal du også have taget blodprøve, hvis din blodtype er Rhesus negativ ved første undersøgelse hos os.
Tredje undersøgelse er i uge 32, hvor vi også snakker fødsel, men ellers i øvrigt som ved den anden undersøgelse.
Fjerde undersøgelse er en efterundersøgelse 8 uger efter fødslen til samtale om fødselsforløbet, hvordan du har det, og endelig om fremtidig prævention.
 

Hos jordemoren:

Du skal til jordemor første gang i uge 16. Du tjekkes hos hende i alt 4-5 gange under graviditeten.
 

Ultralydsundersøgelse:

Dette tilbydes på gynækologisk afd. og omfatter en nakkefoldsscanning i uge 11-14 samt en såkaldt misdannelsesscanning i uge 18-20. Scanning er ufarlig og smertefri og foregår med lydbølger
 

Kosttilskud:

Sundhedsstyrelsen anbefaler at du, gerne 3 mdr. inden du bliver gravid, tager
400 mg folinsyre dagligt indtil din uge 12, samt
40 - 50 mg jern dagligt fra din uge 10 og graviditeten ud.
Under hele graviditeten bør du tage 10 mikrogram D-vitamin og måske
kalk, hvis du ikke får tilstrækkeligt med mælkeprodukter.
Det kan fås i en samlet multivitamintablet, så er du sikker på at være dækket ind. Alle 4 præparater fås i håndkøb på Apoteket.

Din partner er meget velkommen til at deltage i hele forløbet hos os, hos jordemoren og på sygehuset.

Det er vigtigt, at gravide ikke tager større doser af vitamin- og mineraltilskud end anbefalet.

Telefontid Konsultation
Mandag 08.00- 12.00 07.30-15.30
Tirsdag 08.00- 12.00 07.30-15.00
Onsdag 08.00- 12.00 07.30-15.30
Torsdag 08.00- 12.00 07.30-14.00
Fredag 08.00- 12.00 07.30-12.00
Telefonen er lukket i tidsrummet kl. 9.25-9.50 på grund af konference.
Ved akut behov for lægehjælp i dette tidsrum kan der tastes *.

Fra klokken 12.00 vil telefon være lukket for almindelige samtaler, dog kan man altid stilles videre til akuttelefonen ved akut opstået sygdom eller andre akutte behov for kontakt til lægehuset.

Alle hverdage fra kl. 14.00 vil der på skift være lægelig dækning mellem Lægerne Birkmosevej og Lægerne Nørredige.

I dette tidsrum kan du på vores telefon 3222 6950 og ved indgang få oplysning om, hvem du skal henvende dig til.

Lægerne Nørredige
Nørredige 28 indgang A
6950 Ringkøbing
Tlf.nr.: 9732 0118

Kontakt klinikken

Lægerne Birkmosevej

Birkmosevej 1
6950 Ringkøbing
Tlf: 32 22 69 50