Hånd-, fod- og mundsygdom er en virusinfektion med små blærer i munden, på hænderne og nogle gange også på fodsålerne, og udslæt som kan sidde på balder, arme og ben. Der er sjældent udslæt på kroppen.
Hånd-, fod- og mundsygdom smitter først og fremmest i startfasen, og når blærerne kommer frem. Det er ikke usædvanligt, at alle børn i et miljø bliver smittet, f.eks. i en børnehave.
Sygdommen er mest almindelig om sommeren og om efteråret.
Sygdommen er ufarlig. Feberen går oftest over efter 2-4 dage. Blærer og sår heler som regel i løbet af en uge.
Hvad kan jeg selv gøre?
- Du kan evt. give dit barn noget medicin, der nedsætter feberen, f.eks. paracetamol. Det kan lindre ubehaget
- Tilbyd barnet lunkne eller kølige drikkevarer for at dulme ubehaget i munden. Giv ikke syrlige drikkevarer, da det svier i munden
- Blærerne klør som regel ikke.
- God håndhyiejne, især ved bleskift.
Dit barn kan komme i vuggestue, børnehave eller skole, så snart de ikke har feber eller er sløje.
Vil du vide mere, https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/boern/sygdomme/infektioner/haand-fod-og-mundsygdom/