Tid Samme Dag
For at øge vores tilgængelighed og nedbringe ventetiden vil vi fra 01.11.2021 ændre tidsbestillingssystem.
Vi kalder det Tid Samme Dag.
Mange lægeklinikker landet over har positive erfaringer med dette system og vi håber, at vi sammen vil opleve en endnu bedre service.
Der vil være to forskellige typer af tider:
- Planlagte tider
- Tid Samme Dag
Planlagte tider:
Følgende konsultationstyper planlægges og der kan bestilles tid til disse telefonisk.
- Graviditetsundersøgelser
- Opfølgende samtaler – kan også gå under tid samme dag
- Attester – herunder kørekortattester og attester fra kommunen
- Årskontroller ved personale eller læge for kroniske sygdomme f.eks. forhøjet blodtryk, diabetes, KOL, astma, osteoporose, gigtsygdomme, ADHD, angst/depression
- Celleskrab
- Blodprøver
- Sårkontrol
- Suturfjernelse
- Børneundersøgelse
Tid Samme Dag
Tid Samme Dag er til “alt det andet” og gælder såvel akutte, som ikke akutte problemstillinger. Dvs. alt det, der ikke er nævnt under “planlagte tider”.
Vi vil da tilbyde dig en tid hos lægen eller sygeplejersken den samme dag, du kontakter os.
Du kan bestille en Tid Samme Dag ved at du kan ringe til klinikken i tidsrummet 08.00 den samme morgen, du ønsker en konsultation
Vi garanterer dig da en Tid Samme Dag, medmindre der er sygdom eller kursus i lægehuset